tirsdag den 21. august 2012

RUB IT IN BY ELIN ENG - FOXY FRINGES & FOXY BOW

Vi er til Copenhagen Fashion Week og mellem et par Shows, går turen til messen i Gallery, hvor vi falder over dette spændende brand og projekt " RUB IT IN", som den svenske Elin Eng står bag. Man kan måske ikke sige hun arbejder med fashion men mere et sted mellem kunst, design og produktion.


Elin Eng`s Projekt og Design 2012 kalder hun FOXY FRINGES & FOXY BOW by recycled cykel dæk, som hun får fra hendes samarbejde med SPORTSON GBG.
Det var Cykelhjelmen "PARYKKEN", som først fangede mit blik på standen, da jeg synes det var anderledes og sjovt tænkt og hang godt sammen med de gamle cykel dæk, den er fremstillet af.


Hun genbruger gamle cykledæk, som materiale til hendes produkter, der er håndlavet i egen produktion . Alle produkter er Unique, da dækkene har forskellig patina.
(Alle produkter er Limited Editions og markeret med et serie nummer.)
Udover produkterne falder vi også over nogle Postkort hun har lavet med en sjov historie om Ræven`s liv med the FOXY FRINGES & FOXY BOW her er et lille udsnit:


Hun skriver : Welcome to join RUB IT IN- you cunning as a fox! Please, let the greed have it twist to grow the seed. Of a possible semi substainability.
We believe in new life to wasted tires. Well, you know what they say -
many drops make a river It`s a rub-it-in-story


Se mere på www.elineng.com



Spots fra Copenhagen Fashion Week S/S 2013


Lidt spots udenfor Catwalken til Copenhagen Fashion Week S/S 2012

tirsdag den 14. august 2012

Copenhagen Fashion week S/S 2013

Så er vi kommet til den tid på året igen, hvor ferien er forbi og Copenhagen Fashion Week står for døren. Vi har set meget frem til at se en masse fantastiskes shows, trends og kommende kollektioner, som kan vise et stærkt inspirerende dansk design og mode for foråret /sommeren 2013.

Da tasken med kamera, blok og kuglepen er pakket samt de flade sko er på, går det afsted til første show. Ja så er det man tænker..... jeg har lejligheden fuld af smarte og lækre sko med høje hæle, der lige byder sig til sådan en anledning, som Copenhagen Fashion Week. Men når man skal Blogge og skynde sig fra show til show rundt i det københavnske gadeliv/trafik med offentlig transport fra morgen til midnat, så har jeg bare erkendt de høje hæle ikke fungere. Har afprøvet det tidligere og også haft dem med, som skifte sko samt cyklet rundt og en taske fuld af vabel plaster. Men når man skal stå op så lang tid og vente i kø, så holder man ikke på høje hæle ikke i vores modeuge tempo.

Rasmus er på vej fra Stockholm og jeg tripper i køen til første show og håber han når frem i tide, da han har skrevet han er forsinket. Heldigvis når han ind til showet, men efter vi har sat os på 4. række, taber jeg min Iphone ned under de trapper vi sidder på og må forbi alle gæster igen og ned under trappen for at lede efter den. Jeg når lige i sidste øjeblik at finde Iphone ( heldigvis i et stykke) og min plads igen for  THE SHOW MUST GO ON...............................................................

FRENCH CONNECTION


French Connection fremviste deres kollektion SS13 på Gallery Show Scene. Med inspiration i efterkrigstiden og 50-ernes Amerika og England havde de skabt en brugbar og fin kollektion. På damesiden, var der gennemknappede skjortekjoler i A-snit. Lady-like bluser med sløjfer i halsen, blev stylet med pensilskirts og ledte tankerne hen på dengang farmor var ung. Mørkeblå blondenederdele med koral farvet foer blev vist med blå lette silkebluser med små ærmer. Her var Capri-bukser i sort/hvid/beige med maritime islæt. Bredstribede jakker i gul/blå og rosa/gråblå. Nogle kjoler var i lækre ikat-vævede stoffer (sandvasket bomuldsvoile?) De var virkelig flotte. Samme ikat-mønster gik igen i en serie med pailletjakker og kjoler i farverne koral, sort, pink, rosa, turkis, lilla og hvid. De var skønne. Herresiden, var mere enkel. Klassiske chinos og bermusashorts med printede t-shirts og Hawaii inspirerede skjorter gav kollektionen liv. Lette Armtjakker og klassiske pullovere i lys strik med kontrastfarver i halsudskæringen gjorde tøjet jordnært, uden at det blev kedeligt..Her var mange ting til at fylde i basisgarderoben og det uden at tøjet blev ”basis-agtigt”.

PETER JENSEN


Peter Jensen har med sin humoristiske stil vist at han er ”klassens glade pust”. Han er ikke bange for at bruge farver og mønstre. SS13 bliver ”Brigitte Bardot møder Teddy Boy møder Mick Jagger”.
Det kommer til udtryk i slim fit jakker og buks i stærk grøn med sort/hvid ternet skjorte og neongul strik. Shorts og habitjakke i lyserød Bardot-tern, som ses i flere kombinationer. Både tern/tern og tern/mælkedrengestrib i lys blå. Lysegrå Catalina inspirerede jakker med knælange shorts. Lyserød strikbluse til damerne med stramme leggins i stærk pink, er ledsaget af tomatrød taske.
Her er herrerne blevet udstyret med den klassiske skoletaske i jumbostørrelse. Den er både i den traditionelle cognacfarvede kærnelæder og i en sort variant. Dertil kan ses fx. lyserød habitjakke med ditto shorts. Det er international style med et glimt i øjet.

ODEUR



Det svenske brand, Odeur viste en let, skarp og dramatisk kollektion. Ret nordisk i sit udtryk. Enkelt og rent. Fine skrædder-inspirerede detaljer, som blev kombineret med en casual og sporty stil. Ærmeløse skjoeter med haremsbukser til herrer. Effekter med smalle skjortekraver og ærmer med udskårede felter. Baggy shorts i grå og hvid mikses med behageligeløse bluser i bordaux og lys grå jersey.
Damesiden viste klassiske pensilskirts med bordaux jakker. Løse bukser og shorts med detaljer i guld og sølv. Grå shorts med pailletvest. Bryderrygge ses i lange løse kjoler og giver kollektionen et sporty udtryk. Der ses detaljer i form af raglanærmer i transparent plastic på skjorter og skulder detaljer på frakker. Der er gode og kontrastfulde materialesammensætninger, bl.a. vaffelstrik i cardigans og lette strikmodeller. Sorte jerseykjoler og stramme bukser med læderdetaljer, igen med udskårede felter, som underbygger det enkle og grafiske ved kollektionen.

DESIGNERS REMIX


Charlotte Eskildsen fra Designers Remix, viste en flot kollektion. Med fine nyfortolkninger af den klassiske habit. To-tonet i grå nuancer med cigaretbukser til. De stramme bukser gik igen i flere variationer bl. a. i sort lak variant med pink overdel. Ellers bød kollektionen på hvide ballon-nederdele i neopren og sæt i gråmelange jersey.
Her var super flotte assymestiske kjoler, med masser af vidde og rynk – i neon-mintgrøn og sart pink poplin. De havde et skønt faldskærms-agtigt udtryk. Det maskuline touch kom fra biker.-inspirerede sorte pailletjakker, som var skønne til de hvide florlette blondetoppe og luftige nederdele i hvid broderi Anglaise. En flot og kontrastfyldt kollektion.

ELSA ADAMS


Vejret var lidt truende, da Elsa Adams afholdt sit modeshow på kajen ved Skuespilhuset. Men heldigvis holdt det tørt. Specialfremstillede blonder fra det franske luksusfirma Solstiss var hovedtemaet i Elsa Adams håndsyede kollektion SS13.
Der var meget blonde, rigtig meget...nogle af de assymestiske guld og sølvfarvede blondekjoler ville nok fungere bedre uden det store blondeærme, som tog fokus fra det egentlige, nemlig selve kjolen. Ærmet virkede meget stort og stift og at skulderpuden tydeligt kunne ses igennem, gjorde det ikke bedre. Blonderne fungerer bedst når de er i samspil med andre materialer. Fx i en tynd bouclé cardigan. Eller som besætninger på en cremefarvet jakke i lækkert tyndt skind. Eller i samspil med de nougatfarvede draperede jerseykjoler. Mange af modellerne havde lynlåsdetaljer. Store grove, kobberfarvede metallynlåse. Nogle mere velplacerede en andre. Specielt der, hvor de var anvendt som kanter i rygudskæringer var flotte og gav fint modspil til de bløde blonder. Men flere steder var de lidt klodsede i udtrykket og så lidt tunge ud i fht. det tynde materiale. Noget af det bedste var en slank, gulvlang (flere kilo tung?) metalfarvet perle/paillet /sten broderet aftenkjole. Den så lækker og eksklusiv ud. Og den dér lyd, da modellen skred ned ad podiet. Ellers var der desværre en del modeller, hvor design og blonde ikke rigtig gik op i en højere enhed.

ASGER JUEL LARSEN



Asger Juel Larsen har format. Internationalt format. Hans kollektion bliver foruden København, også vist i London hvor han er uddannet i 2009, med en BA i Menswear. Som altid er det et dystert univers, han har skabt.
I SS13 var inspirationen hentet fra Goth og militæret. Klassisk twisted trenchcoats og army-inspirerede jakker og store ¾ lange khaki bukser, blev vist med Palladium boots og lange sorte strømper. Lange (super fede) sorte regnfrakker, i tynd nylon med mange lommer, var næsten helt Gestapo-agtige i deres udtryk.
Der var regnslag og tøj med dødningehoved-print i syregrøn på sort bagrund. Sorte nylon kedeldragter med grove, blanke metallynlåse, samt løse sorte bukser, var skødesløst draperet med bælter og havde tydelige referancer til Goth kulturen. Der var en flot sammenhæng i de forskellige styles, I sin helhed var det dystert, dragende og dekadent. Og vil sikkert virke ret voldsomt på nogle. Men tager man et par dele ud og mixer dem med en ”almindelig” garderobe, får man bare en snært af det - det dér interntionale look, som tilstræbes verden over.

IVAN GRUNDAHL


Ivan Grundahl viste varianter af lange frakker og cardigans i sin let genkendelige stil. I Khaki-farvet groft vævede, lækre materialer. De er efterhånden gået hen og blevet en klassiker blandt mange af hans store fanskare, som også sad bænket til showet. Vidde nederdele i bredder, mikset i to farver. Her var flere kombinationer af tern i hvid/sort/grå. Både med store tern og små. Midt i det lyste stærke fuciafarvede, samt enkelte røde kjoler op. Skulpturelle og voluminøse, som er noget af det, der kendetegner Grundahl. I groft hørlærred, i changerende organza og i forskellige former for crépe og piskesmældslærred. Ellers var det de lyse farver og sort som dominerede kollektionen. Som noget nyt, havde Ivan Grundahl herretøj med på podiet. Med re-design af ”sommerhabitten”, oversize bukser med masser af læg, i naturfarvet hør med løs og luftig habitjakke eller med lys rummelig strik. Det så forfriskende og behageligt ud.
Har man først fået en Ivan Grundahl i sin garderobe, går det aldrig af mode. Det er klassisk tidløst kvalitetsmode, det kan kombineres i en uendelighed og igen kombineres fra år til år. 

RIIS


Bag mærket RIIS står Stine Riis, som er uddannet fra London College of Fashion . Hun var vinder af H&M`s design Award 2012, så fra den 20. september vil man kunne købe 12 dele i H&M hun har designet. Titlen på hendes nye Kollektion for summer/spring 2013 er ” Memories of the future”, som jeg tolker, er et spil om følelsen af genkendelighed, men alligevel nyt. Kollektionen er elegant, anvendelig, skulpturel og minimalistisk. De skulpturelle former er bløde og der er flere diagonale linjer samt feminine silke lag. Kollektionen består af lette jakker, silke bluser, højtaljede bukser, korte kropsnære kjoler og nederdele, samt løse kjoler der falder let. Det kan godt være, der var høje forventninger til Stine Riis efter en flyvende start, men må sige de blev indfriet.  En stærk salgsbar kollektion med udtryk af elegance. 


JOHANNA PIHL


Johanna Pihls kollektion var meget rå med læder, som det gennemgående materiale og nogle af modellerne var iført hullet biker handsker. Kollektionen var i kobolt blå, grå, sort, hvid og rød. Der blev vist korte røde læder shorts, stramme læderkjoler, corsager med ruderformede huller, meget korte asymmetriske læder skørter og korte læder toppe. Der var også enkelte modeller i et gennemsigtig organza-lignende materiale, med hvide felter/striber. Tætsiddende silke bukser og læderkjoler med felter hvor man kan se den bare hud. Enkelte bluser og nederdele var tofarvet med et sammensat skråt snit eller stribet felter. En meget lækker detalje var på en hvid bikerjakke, hvor læderet var flettet, så det dannede ruderformede huller foran og på ærmet. Det tvistede den ellers så rå læder bikerjakke til noget mere feminint. Ellers synes jeg måske der var lidt for meget kig til den bare hud, som godt kan blive lidt ”billigt” frem for sofistikeret og lækkert.



BARBARA I GONGINI



COLLECTION 17 står der med store bogstaver ved catwalken til det næste show, med Barbara I Gongini, som er kendt for hendes meget eksperimenterende, visuelle, rå og kunstneriske udtryk. Da showet starter er det ikke lige som man forventede, da de første modeller er i neongult og normalt er det meste i sort. Så det gør allerede kollektionen uforudsigelig og spændende. Modellerne er iført store uglede parykker i matchende farver som resten af kollektionen, neongul, grå og sort. Hun beskriver selv kollektionen for Nordisk avant-garde high-end ud i det ekstreme. Det er visuelt tøj med et eksperimental og legesygt design DNA. Hun har arbejdet med det asymmetriske og specielle foldeteknikker, som giver kollektionen et tidsløst design. Barbara I Gongini er derfor hverken påvirket af moden eller sæsonen, hun er tro mod hendes koncept og udtryk. Hun levere igen et forrygende show med hendes eget formsprog, men alligevel funktionel og lækkert. 


ADIDAS


Afslutningsvis på en fantastisk modeuge uge, tog vi til Skaterparken på Enghavevej for at se det sidst show, som blev Adidas i år og som havde valgt de rette rammer. Trods den sene tid og forsinkelse, var der kø til showet og man fik hurtig en fornemmelse af at udover modefolk, fotografer, journalister, modeller og bloggere så var der en del loyale Adidas-tilhængere og unge mennesker, som også var mødt op så stemningen var allerede god.
Showet var spektakulært, da den indeholdt overraskelse på overraskelse ligesom man tænkte det måtte være højdepunktet, så kom der noget nyt og mere interessant. Fantasien havde frit spil, som man især kunne se i et par Adidas sko, som forestillede lyserøde puddelhunde og hætte med tilhørende buks forstillede en leopard kostume med øre og hale.

Derudover var der basketball toppe, stramme kjoler og jakker, der stumpede til kvinder og træningstrøje-jakker til herre, som indeholdte forskelligt print. Noget var som et maleri fra Picasso med abstrakte ansigter i stærke farver andet lignede Balls fra et spil pool og så var der brugt old school print i form af Tal print i stort format og Adidas Logo.
De kvindelige modeller blev der piftet af, da de trådte ud på catwalken i bikini, leopardprintet oversize bluse med Adidas skrevet med stor skrift. Hertil korte shorts og stramme bukser med lange toppe, trængningstrøjer og stribet jakke. Modellens hår var farvet i regnbuens farver.
Herremodellerne var klædt med printet jakker med rib kant og trænings trøjer med klassisk Adidas striber, et sæt der matchede med buks og jakke i ternet rødt/sort. En anden kom med en T-shirt med stort Adidas logo og en look-a-like kilt i blå/sort/ gul tern. Der kunne også ses korte shorts og cowboy bukser med hvide pletter. Enten med hvid maling eller også overdrevet stonewashed.

Et spændende og oplivende show, som var en go finale på denne sæsons Fashion week. Der var en fin tråd med Adidas' originalitet og stil. Samspillet mellem det sportslige, et gadebillede og undergrundskulturen /subkulturen, gjorde det hele meget farverigt, show pieces /Limited edition eller ej. 



søndag den 22. juli 2012

Inspiration til Vindues Dekoration


På vores inspirations tur til London kom vi også forbi en masse flotte, sjove og anderledes vindues dekorationer. I et var der stablet sorte bøjler sammen, hvor der sad tasker på. I TopShop havde man fyldt en udstilling med farvestrålende sommerfugle sværm og Louis Vuitton var dekoreret med karusel heste i pastelfarve. Så var der Hav tema i vinduerne på en skoforretning og alfe tema i en kostume shop. Faldt også over et vindue med flyvende billed rammer og et andet hvor mannequinen bar kanin maske til undertøjs udstillingen. Derudover var der gået eventyr i den da der var et vindue , som var udsmykket som prinsessen på ærten og en restaurant var dekoreret med dukketeater dukker, som hang ned fra loftet. dejlig med noget nyt og inspirerende til når der skal laves vindues dekoration.

lørdag den 21. juli 2012

TK-MAXX

TK-MAXX.


Hvis du er på jagt efter mode og designertøj til favorable priser, er TK-Maxx et besøg værd.
TK-Maxx er ejet af den amerikanske virksomhed TJX-Group som ejer omkring 2000 kæder, såsom Marshalls, T.J.Maxx og Winners og TK-Maxx. Der findes ca. 300 Tk-Maxx afdelinger fordelt i England, Polen og tyskland.
Det er en god idé at bevæbne sig med tid og tålmodighed, hvis man skal gøre gode fund, for butikkerne, som er store varehuse kan være svære at overskue.Det minder mest af alt, om en blanding af Tøj & Sko, Illum og hedengangne Daells Varehus.
Der er oceaner af tøj og ofte mange kunder, derfor kan der til tider være rodet. Butikkerne får for det meste nye varer hver dag. Det kommer bl. a. fra modehuse Outlets og restpartier.
Om natten bliver nyankomne varer sorteret og hængt op, hvorfor det er bedst at besøge butikken om morgenen når de åbner. Udvalget af tøj kan variere meget fra butik til butik, men det plejer at være megeet bredt. De fleste afdelinger har en ”Gold Label” med designervarer. Her kan man være heldig at finde fx. læderjakker fra Victor & Rolf, habitter fra Christian Lacroix, skjorter fra Versace og gulvlange silkekjoler fra Jean-Paul Gaultier med ca 80% rabat. Der er ogaså en stor skoafdeling med bl.a. Karen Millen stiletter, Sorte Lanvin pumps med ca. 70% prisafslag.
Vi fandt bl.a. ternet Galliano skjorte, €143 nedsat til €50. Kobberfarvet habitjakke fra Dolce&Gabbanas forrige sæson (den eneste i butikken), førprisen var €840, nu var den €41. Så der KAN være mange penge at spare.


Fandt en formidabel overgangsfrakke (coatet, så den også tåler regn) fra DKNY, men den var desværre 1 nummer for stor og der var ikke andre i butikken. Øv!!! Dagen efter fandt jeg den – efter slavisk finkæmning af hele frakkeafdelingen i en anden filial.


Laila fandt 3 stk selskabstasker til €13 pr. stk. samt sommerens hit, blå colourblocking sandaler i ruskind.

torsdag den 19. juli 2012

London

                                                      Inspiration fra butikker i London
 

                                                                        Street Art
                                                                       
                                                                      Funny Spots

    
                                                                  
                                                                     Figurativ London

Ballet i Skagen for femte år i træk

                                      Verdensballet ved Den Tilsandede Kirke i Skagen.

onsdag den 18. juli 2012

UDSTILLING I SKAGEN 2012

                                                       The Decadent Circus Garden

lørdag den 5. maj 2012

BILL CUNNINGHAM I VESTER VOV VOV

               "Det er tøjet, som er interessant, ikke om den person der bærer det er berømt/kendt".

Kan anbefale at gå i Vester vov vov biffen og se den fantastiske dokumentarfilm om fotografen Bill Cunningham, som har fotograferet mode og mennesker i mange år til sin klumme i New York Times. Han er kendt for at være en af de første, som spottede modetrends fra gaden og er også altid tilstede til modeopvisninger. Han er 80 år og har tidligere fremstillet hatte under navnet William J. Han er et meget beskeden menneske, men utrolig passioneret i sit arbejde med at fotografere .... måske nærmest besat. Han bor alene i en lille lejlighed over Carnegie Hall. Lejligheden, som har bad på gangen er proppet med arkivskabe med alle hans billeder. Han er kendt for sin blå arbejdsjakke, som er billig, men fordi den hurtig bliver slidt foran når kameraet gnider op af den, synes han det er spild at købe en dyr jakke. Han kører rundt på sin cykel, som er nr. 29, de øvrige 28 cykler er blevet stjålet. Men ikke mange ved ret meget om ham, ud over hans rubrikker ”Evening Hours” og ”On the Street”.


Nu vil jeg ikke røbe mere om denne formidable dokumentar film, udover at det er en sjov, gribende og medrivende skildring af en fantastisk og dedikeret kunstner. Kan ses i Vester Vov Vov fra den 3. maj - 9. maj 2012 Absalonsgade 5, København V ‎Tidspunkter: 13:30‎ ‎15:00‎ ‎16:30‎ ‎18:45‎ ‎20:00‎

Vintage shop Episode og Prag

"Genbrug er fantastisk, det handler om omtanke for vores miljø, mindske overforbrug, hjælpe andre........tænk samtidig med man kan være super trendy, med på noderne/beatet, selvfed, anderledes, outsider, trendsetter, original, moderne/moderigtig, frontløber, blæret, have go stil eller bare ejer af et unikt produkt. .........................................................................

EPISODE:

I Larsbjørnsstræde København har vintage kæden/brandet Episode slået sig ned, i et butikslokale på to etager. Secoundhand butikken Episode har også butikker i Amsterdam, Paris, London, Utrecht og Brussel, så kommer man på disse kanter kan man jo slå et smut forbi, hvis man er til vintage/secoundhand tøj, sko, tasker, solbriller, tørklæder, hatte, handsker og mange andre dejlige ting. Rasmus og jeg besøgte fornylig Episode i London og kan se konceptet er gennemgående og meget identisk med den i København. I Episode London købte jeg nogle flotte fjer "blomster", som jeg måtte fragte i en skotøjsæske som håndbagage i flyet hjem.

Episode er en af de mere inspirerende secoundhand shops efter min mening. Første gang jeg var inde i den, der ligger i Larsbjørnsstræde, fik jeg et flashback tilbage til en tur, Rasmus og jeg var på til Berlin, hvor vi besøgte en masse fede vintage shops. Den har rigtig mange lækre ting til både herrer og damer og der er også et godt system i tingene, så man hurtig får et overblik, gode og rimelige priser samtidig med at den er opdateret og har mange nye som gamle trends/tendenser på lager. Så her kan man finde lidt af hver også ting fra 90`erne, som jo er en tendens nu fx Grunge skovmandsskjort, farvede jeans i pastel eller blokcolour, Buffalosko, oversize silkeskjorter, mønstrede/printede bukser. Jeg er selv løbet af med en oversize silkeskjorte i gråsort og overvejer en til i en farve. Derudover var jeg heldig at finde en skøn oldbag Briefcase og en oversize Cluthes i en dejlig blå farve, som matcher eller bryder det meste outfit alt efter stil. Det næste jeg vil kigge efter er måske et par mønstrede/printede bukser. Jeg glemte lige at jeg også fandt to fine hatte, i stil fra 40èrne,jeg faldt for deres skulpturelle former og farver.

Gå i gemmerne hos Episode Copenhagen, Larsbjornsstraede 8, 1454 Copenhagen .................................................................................

PRAG:

En anden Vintage shop i København kan findes på Vesterbrogade 98A og lyder navnet PRAG, som hovedstaden i Tjekkiet, men er nok nærmere opkaldt efter ejeren Katrine Prag. Det er en kæmpe butik, som rummer både herre og dametøj, sko og accessories. Butikken er nem at overskue og delt meget op i varegrupper, der kommer ofte nye varer og priserne er også rimelige. Den har et stort udvalg af pelse, kjoler/bluser med pallietter, selskabs kjoler..... find dit 80èr look, tylskørter, underkjoler, og mange andre ting.

I vinters var jeg heldig at score en Vintage pels i grå ko pels/hår og sidste sommer købte jeg en lang 60èr kjole med et fantastisk print, som man ikke kan finde kjoler med længere (mange farver, striber og blomsteprint). Derudover har jeg købt flere fine butterflys når jeg er kommet forbi. Skal man giftes, så er der også et udvalg af gamle flotte brudekjoler, hvis man er til denne stil eller mangler inspiration. Konceptet emmer af fortid, retro og visuelt design når mannequinerne i de store vinduer styles og bærer foldet papir-hatte på hovederne.....der er stil over dem og man bliver inspireret.

                   Grav ned i Prag`s skatkammer... Prag, Vesterbrogade 98A, 1620 København V.

DORA...... ny interiør butik i Værndamsvej


Har lige opdaget en finurlig butik på Værnedamsvej, som virker meget cool. Den har masser af ting indenfor interiør, som både består af klassiske nye/brugte, loppefund og nyt design. Jeg faldt bl.a. for nogle super lækre spotlamper. Derudover sælges der bl.a. lyspærer formet som diamanter, små metal boxe, retro telefonrør til iphone/mobilen, rustikke og retro møbler. Butikken har været en gammel slagter butik, men efter Sarah Aagaard Jensen har overtaget den, er der kommet endnu en lækker lille special butik til på den hyggelige Værndamsvej, som er et lille stykke Paris i København. Kig ind i DORA Værndamsvej 14, 1619 København, www.shopdora.dk

fredag den 4. maj 2012

BÅNDSALONEN


En super fantastisk butik for de kreative sjæle, med dens hel egen specialiteter og kvaliteter. Den fine betegnelse BÅNDSALONEN, får en til at tænke tilbage til tidligere tiders hatte Saloner, samtidig passer det godt til lokalet, der har højt til loftet, stuk og minder næsten om et herskabshjem med lysekrone, den hel rette stemning. Her kan man købe alle typer og bredder af pynte bånd samt løse fjer og fjer på bånd. Derudover kan der købes lige fra nitter, knapper, pailletter, swarovski sten, perler til hatteslør, spænder, stofblomster og meget mere. Ejeren Per Falk Hansen er modist og laver skønne hatte ( Q Hats), som du også kan erhverve dig her i butikken. Butikken er meget inspirerende og man får god service og vejledning, så slå et smut forbi. Båndsalonen, Larsbjørnsstræde 15, 1454 København K. www.baandsalonen.dk Åbningstider: Man - Fre 10.00 - 17.30 Lør 10.00 - 14.00

søndag den 5. februar 2012

Copenhagen Fashion Week AW12.

Copenhagen Fashion Week AW12.

Bedst som man troede, vinteren var overstået, på en dejlig nem måde, skete der pludselig noget. Kold luft fra Øst ramte Danmark, med enorm kulde til følge. Under den københavnske modeuge 1-5 februar 2012, var temperaturen nede på -7 grader. De sibirisk lignende tilstande med nattemperaturer på – 10-14 frostgrader, fik mange til at trække i de store pelsfrakker og huer. Og koldt var det, især for de mange som ikke havde kørelejlighed til og fra de forskellige shows rundt om i byen. Derfor var glæden næsten endnu større, når man endelig havde forceret kulde og de glatte fortorve og var kommet ind i varmen til de mange shows. I alt 43 stk, hvilket gør dette års modeuge til den største i København nogensinde.

Kopenhagen Fur.


Den lange række af modeshows, blev skudt i gang med Kopenhagen Fur. Kopenhagen Studio, med Design Manager Michael Holm i spidsen, havde udvalgt 7 europæiske designtalenter til at komme med deres bud på pelsmoden AW12.
Eliana Dimitrakopoulou, Grækenland, viste bl. a. bolerojakker med focus på kraver og hætter, i farverne blå, hvid og orange.
Engelske Alexandra Gold, havde med sin tidligere proffession, make-up artist, valgt at fokusere på ansigtet med en serie af caps og kasketter i sort ræv, kombineret med langt hestehår. Fra England var også Louise Simmonds, som med en herrekollektion, som var en ridder værdig. Lange middelalder-inspirerede pelskåber i turkis/sort med perlebroderi.
En anden som også havde valgt af kombinere pels og perler, var danske Morten Unterberg. Han havde kombineret fuchsia og pinkfarvet mink med limegrøn, guld og hvid. Holdt i kimonosnit med store blomsterbesætninger og glimtende perler og stene på ærmer og kanter.
Olena Tsymbal viste brudekjole og hotpants i pels samt corsager og herrefrakke med pelskrave. Det hele holdt i et nordisk og let look, med lyse farver i beige og guld.
Britisk-Østrigske Jennifer Murray, havde til sin herrekollektion arbejdet med brokadestoffer i grøn/turkis med indvævede guldtråde, samt forskellige former for indfarvninger i pels. Resultatet var lyse jakker med skorstenskraver, hvor mønstret i pelsen på afstand næsten lignede tryk eller print.
Sidste designer, var den kinesiske Ruiyue Liu, som viste orange/grøn zig-zag stribet pels i form af capes, kombineret med tranparent plast og en vest med en stor koboltblå minkkrave.
Der blev vist mange nyfortolkninger og kreative designs på kommende pelsdesigns. At det var ikke en kommerciel kollektion, kan man vist godt sige. Det var i det hele taget meget showpræget, men man gik derfra med viden om, hvad pels også kan. Det kan nemlig en hel masse. Og Kopenhagen Fur og Kopenhagen Studio giver samtidig unge designtalenter mulighed for at vise, hvad de kan.

Spon Diogo.


De sidste par år, har Max Factor stået for at uddele en pris, Max Factor Talent Award. Sidste år gik prisen til norske Veronica B. Vallenes. Foruden anderkendelse og presse, er præmien et modeshow på 150.000 kr. Max Factor Talent Award 2012 gik til Spon Diogo, for deres minimaliske stil og skarpe design.
Igen i år, viste de en super tjekket kollektion, som var domineret af sorte jakker, både dobbltradede og skøde-jakker i skarpt snit. Jakker i uldfilt med store vandfaldskraver og små dragt-jakker i glimtende bouclé. De blev vist sammen med nederdele, draperede og stramme, i sort blankt materiale. Og store beige-guldfarvede nederdele, med balloneffekter. Højtaljede bukser i læder og blanke stoffer, blev vist med varianter af veste og højhalsede overdele med vandfald i udskæringen. Kjoler, ligeledes med høj hals, havde skarpe draperinger og asymetriske sømme, kort foran og lang bagtil. Farverne her er hvid, beige og tomatrød. Her var enkelte afstikkere i koboltblå, power-kjole, der sad stramt om hoften og havde volumen i form af brede skuldre og pagode-ærmer.
En serie af meget taljerede dragter med stort skød, var måske flotte på podiet, men i skrivende stund, kan det være svært at se, hvordan de vil se ud i hverdagen...man skal godt nok være tynd...og høj, før det ser godt ud.
Men man få sige, at Spon Diogo, holder sig til deres stil. De forstår at lave flot tøj med lækre konstruktionsmæssige detaljer og flotte materialesammensætninger. Tøj til power-kvinder der ved, hvem de er og hvor de er på vej hen.

Jean//Phillip.


Det var en meget kold formiddag, da Jean//Phillip inviterede til show på Nimb.
Jean//Phillips traditionelle farvevalg er sort. Som noget nyt var der blevet suppleret med lyse og lette grå nuancer, som sammen med dueblå tilførte kollektionen en lethed. Lange løse cardigans med hætte og veste med assymestiske skæringer. Overdele med rå og trevlede kanter. Sort læder er kombineret med strik og sat til stramme bukser med forskellige former for detaljer i læder og grove oxyderede matallynlåse.
Pels i form af Persianer, er brugt til lækre store tasker og tætsiddende jakker med læderærmer. En speciel model bør fremhæves; en ”two in one” - sort persianerfrakke med bikerjakke inspireret lukning, har en skæring, som gør at det underste af frakken kan lynes helt af, og frakken bliver derved til en superfed jakke.
Jean//Plillip holder stilen, er tro mod sit koncept og forstår at lave herretøj som har kant og skiller sig ud, samtidig med at det er meget anvendeligt.

Anne Sofie Madsen.


Anne Sofie Madsen finder sin inspiration til vinterens kommende kollektion i Victoria-tidens herretøj ,blandet med den grønlandske mytologi og Tupilakker.
Havgidinden Sedna led den grusomme skæbne, at hendes far giftede hende bort til en mand, som viste sig at være en ravn. Det opdager faderen og han sejler ud for at redde sin datter. Men ravnen opildner en storm og Sedna falder i havet. Hun holder fast i kajakkens kant, men faderen hugger hendes fingre over og hun synker ned i havets dyb. Hendes afhuggede fingre synker med ned i havet og ud af disse skabes alverdens havdyr, sæler, fiskestimer og hvaler. Sedna drukner, men forvandles til gudinde over havets levende væsner. Når havet er oprørt er det nok Sedna der tænker på sin sørgelige skæbne.
Sørgeligt var det dog ikke.
Trods den triste inspiration, havde Anne Sofie Madsen skabt noget spændende. Ledsaget af høje ravneskrig gik modellerne ned ad podiet i Copenhagen City Hall.
Anne Sofie Madsen forstår at genskabe Tupilakkernes udskæringer og former på bluser og kjoler. Som en integreret del af selve tøjet, eller som smykker i læder, perler og grove flet-lignende dele. En anden teknik var smalle læderfrynser på nederdele, i helt tætte rækker og indfarvede i forskellige nuancer, såsom sort/beige/turkis og hvid/sort/guld. Det var både som glinsende fiskeskæl og changerende ravnefjer. Enkle kjoler og bluser i batik-lignende prints med uhyggeligt livagtige dødningehoveder virkede skræmmende og alligevel dragende. En dragende mytologi og mystik hviler over Madsens kollektion for den kommende vinter.

Tabernacle Twins.


Designeren Vibe Lundemark, som ved Copenhagen Fashion Week SS12, præsenterede os for sin eventyrlige drømmelignende verden, Tabernacle Twins, valgte igen i år at starte showet med en grafisk præget film. En lidt forvirrende fantasi verden, som brudstykker fra en skitseblok, mindmap og udflydende aqvarelfarver.
Vibe Lundemark kører videre med sin let genkendelige stil; oversize kjoler med store lommer og grove sweatre med jumbo rullekraver i grønne nuancer. Enorme halstørklæder, både i metervis og som rør sås i karry/orange/sort.
En hel del løsthængende jakker/veste i kimonosnit, i stort grafisk print, holdt i farverne vinrød, varm gul, hvid og meget sart mintgrøn. En stor vatteret vest i gul/sort print fungerede godt sammen med en sort/hvid mønstret bluse. Stramme nederdele med kobberfarvede lynlåse midt bag og knap-detaljer gav modspil til de mange løse modeller.
Det kan godt være en stor mundfuld, med de store mønstre og farvesammensætninger, men her er Lundemarks sort/hvide printede kjoler og skjorter rigtig gode. De kan faktisk tilpasses til de flestes garderober og styles på mange måder.

CPH Vision/Terminal 2.


Terminal 2 og CPH Vision, var gået sammen om det store trendshow. Her viste mange solide danske og nordiske brands, hvad de kan tilbyde næste vinter.
Showet var delt op i 3 temaer.
Første del bød på en lækker serie af blondekjoler og toppe, holdt i sort og sarte pudderfarver. Lækre sweatre i kabelstrik, holdt i hvid og grå uld. Vandfaldstoppe i tynde créme farvede materialer tittede frem under skønne frakker i etage klippet Tibetlam. Det hele blev mixet med med nittebesatte læder-corsager og store guldfarvede metalarmbånd. Sammen med rygsække i pels tilførte det showet et nordisk og let udtryk.
Andel del var mere sprælsk. En lækker luksus 70-er inspireret styling for dem som tør. Her var knald på farverne, color-blocking i stor stil. Guldbrokade nederdel til tomatrød jakke og koboltblå ternet bouclé jakke til rød leopardprint tilsat brune bukser og sølvræv. Her blev også vist en del kjoler, bl.a. sort kjole i uldstrik kombineret med læder og en chokoladebrun kjole med draperinger blev ledsaget af shoking pink jumbo halstørklæde.


Bedst som man troede showet var ved at slutte kom der nogle modeller iført hvide kedeldagter på podiet. Og i løbet at få minutter havde de fået dækket hele podiet med kunstig sne.
En stor Chesterfieldsofa blev kørt i stilling og til temaet fra Dollars strømmede modellerne ind i Texas-glam, som var de på vej til eftermiddagsdrinks, til after-skiing på et luksus-resort.
Her blev der vist virkelige lækre kombinationer på, hvordan man blander streetwear med pels og den klassiske garderobe. Om man er en Alexis i lepard og læder-leggings eller en Dexter med cowboyhat, charmeklud og dynejakke. Der er rig mulighed for at finde sin indre Dollars favorit frem næste vinter.
Så begyndte sneen at dale ned og med Lille-Per tophuer og ”Hej for dig og hej for mig – hej for Norges land” entrerede modellerne nu i vamset norsk strik med kælke og Sct. Bernhardshunde. Super lækre striktrøjer og cardigans var stylet med lange underbukser og vandrestøvler. Army-jakker og store rygsække. Rå pilotjakker, joggingbukser og mønstrede strikhuer tilførte showet et dejligt brugbart og hverdags-agtigt look, som man bare får lyst til at springe ud i med det samme. En masse gode klassikere, nyfortolkninger og virkelig holdbar mode var repræsenteret ved
Terminal 2/CPH vision i den lokomotivbygning.

R/H.


Det finske brand, bestående af designeren Hanna Riiheläinen, og PR agenten Emilia Hernesniemi.
De er uddannet på University of Art & Design i Helsinki og efter at have arbejdet hos henholdsvis Zac Posen i New York og Agency V i Berlin, besluttede de at starte R/H.
De holder en naivistisk, enkel og lidt underspillet stil i deres design. Det understøttes af enkle cirkel formede og grafisk prints. Farverne er holdt i lilla, karry og klar rød og grå. Sort/hvid grafisk prints i ¾ lange enkle kjoler og som hele sæt, med leggings og bluser eller skjorter, fungerede rigtig godt.
En serie af bluser og kjoler i hvid tynd strik, havde nogle bueformede brystdetaljer i form af påsyede flæser, eller bånd, hvilket ikke klædte kollektionen. De blå skjortekjoler med sorte stolpelukninger med hvide kraver var rigtig gode.
Ellers var der fine løse kjoler i let jersey og bomuld/silke kvaliteter, holdt i enkle kimono og ”kittel” snit.
Det bedste var nok det cirkel-formede print. De ledte tankerne i retning af Marimekkos berømte ”Lomme-kjole”, som siden sin fødsel i 1960 stadig er en klassiker. På den konstruktionsmæssige del kan der måske gøres en større indsats; nogle af de viste styles, var lige enkle nok. Men R/H kan noget med print, som de nok bør satse på i fremtiden.

Edith og Ella.


Klokken 10 afholdt Edith og Ella deres show i Copenhagen City Hall. Vi blev varmt modtaget med et ”Godmorgen”. Der var styr på tingene og var man i tvivl om noget, kunne man henvende sig til søde og smilende piger/seatere iført pink flæsebesatte forklæder med Edith og Ellas logo påtrykt.
Edith og Ella viste en meget farverig, super trendy og gennem-lækker kollektion, hvor det klassiske møder det raffinerede – det elegante det nostalgiske.
Showet emmede af international klasse, super lækkert stylet, og de smilende modeller havde det lækreste hår og musikken matchede perfekt.
Skjortebluser og kjoler i rød leopardprintet chiffon, var sat til skrig petrolfarvede nederdele og strømper i pang orange. Flotte og trendy farvesammensætninger kom til udtryk i rød/lilla stribede cardigans og leopardplettet nederdel til skrig rød kalvekrøsskjorte.
Små taljerede jakker i bouclé og tweed var sat sammen med gule nederdele og ternede slag i uld; i kombinationerne rød/sort og grå/sort var både nostalgiske og nutidige. Skønne kjoler i ”Mad Men” stil møder 70-ernes glam. Vi glæder os allerede til at se hvad Edith og Ella byder på i fremtiden.

Resterøds.


Terminal 2 dannede rammer omkring det svenske modebrand Resteröds velgørenhedsshow, hvor modellerne bestod af hjemløse fra Husforbi.
På sådan en meget kold dag fik hjemløse muligheden for lidt varme i catwalkens rampelys.
Jokeren sparkede showet i gang med et par ord og efterfølgende viste de hjemløse modeller Resteröds meget street - wear præget kollektion frem i klassiske farver og snit. Der blev især vist lækre strikkede trøjer med striber, som passede til det kolde vejr udenfor.
Helheden gav showet et meget autentisk gade udtryk, hvor selv de hjemløses hunde var med på catwalken.
Bokseren Patrik Nielsen var også med på catwalken og viste Resteröds nye herre underbukser frem. Dette passede dog underligt ind sammen med de hjemløse. Han er måske valgt ud fra at få mere medie dækning og måske det vil give et forkert udtryk hvis de hjemløse skulle være mere afklædte.
Super fint show i en god sags tjeneste. Det eneste der bare føltes underligt under showet var at der blev klappet hver gang de hjemløse modeller gik rundt, som fik det til at virke som et opsat cirkus.
Det blev komisk på en "reality" måde, hvor man blev tilskuer til nogle hjemløse der fik lov at træde ind i en fabulous fashion week.

Aniv Von Borche.


Den svenske designer Aniv Von Borche fremviste fredag sin kollektion Black Frost i Copenhagen City Hall. En fin forening af det symmestiske og asymmestiske. Draperede kjoler og bluser i to slags materialer gav et flot udtryk Nogle kjoler var skåret i bredder, lodret eller på skrå – Det matte mod det blanke. Farverne går fra sort over i mørk blomme, aubergine til grå.
Lette toppe, flest med store luftige vingeærmer og dybe V- udskæringer gav modspil til stramme satin og vinyl nederdele. På herresiden viste den 23 årige designer skinny grå jeans og skjorter med knaplukning i ryggen – Lette uldjakker med lækre skrædderdetaljer, en jakke med kappe-effekt. samt stramme figursyede jakker. Løse berberbukser blev vist sammen med skjorter med draperede forstykke, med assymestisk lukning.
Der var mange fine og holdbare ting – både i et helt look, men de forskellige styles kan også stå alene. Designeren har afdelinger i både New York og Stockholm. Og med uddannelse fra Milano, må man nok sige at designerens metropolitiske baggrund afspejles i designet.

Gestuz.


Rockbandet Blackout Barbies havde taget opstilling på runwayen, da Gestuz afholdt deres 1. show i Copenhagen City Hall. Her er det råt læderlook som møder det klassiske – den pæne pige møder det rå - Punk-grunge møder lady-like.
Der var nogle gode læderjakker i bikersnit som blev vist med feminine kjoler i lys grå og i teglrød. Flere sorte lædekjoler med asymmetriske skæringer, var mikset med matte materialer. Kjoler og overdele, i glitter-strik med grove lynlåse i ryggen. Og igen indgik sorte pailletter i flere styles. Fine klassiske bouclé jakker, var sat til sorte stramme læderbukser, hvilket gav en fin kontrast, ligesom en halvlang sort vest i trenchcoat -stil blev vist over en grå læderjakke. Den var altså super!
En hellang sort blondekjole var også rigtig chik.
Stort grafisk print i grålilla og telgrøde nuancer kunne vi godt have ønsket os mere af, for den lange asymmetriske kjole med bar skulder havde det hele. Den var på en gang både rå og feminin. Og kan alt efter humør og stil, styles i begge retninger. Men her blev den som resten af kollektionen, vist sammen med luftigt hår og stor biker/army boots. Der var mange gode basic items i kollektionen, man må jo nok sige at, det var meget sikkert tøj. Der ikke blev taget mange chancer. Vi håber, at Gestuz slipper den pæne pige helt løs næste gang, for det kan hun sagtens, hvis hun tør.

Designers´Nest.

Spændende og populært show, som rigtig mange var mødt op for at se ikke mindst presse folk (skyldes nok mere at der var kongelig besøg). Derfor var det desværre ikke muligt, at fange nogle af alle design talenternes styles med kameralinsen, da vi var presset godt sammen i rummet. Interessant var det, at se en masse nye talenter fra de nordiske Designskoler med hver deres inspiration og udformninger af farver, form/ snit og materialer.
Kronprinsesse Mary var med til at uddele priserne sammen med Jan Busch Carlsen og juryen.
Vinderen af årets Designers`Nest pris blev den danske designer Louise Sigvardt fra Kolding Design skole. Hun havde fremstillet 3 styles, som var meget nutidig/kommerciel, simpel med fine detaljer.

Samuji.


Så står vi igen i hallen på The Royal Danish Academy of Music. Denne gang er det finske Samuji, som for første gang skal vise show til Copenhagen Fashion Week. Den gennemgående tråd må være enkelthed. Mit første indtryk var de melankolske modeller med en hairstyling, som bestod af en nedsunken hestehale med midterskilning.... gammel tante udtryk. Det passer måske meget godt til inspirationen det gamle Italien og finsk Folklore . Minimalistisk og rene linjer, skarpskårende toppe, jakker, løse kjoler, frakker, buksekjoler og et par meget højtaljede herre bukser. Farverne var holdt i simple mørke farver, hvid, karry og brændt orange samt striber og metallic print. Lækre materialer i høj kvalitet. Dele af kollektion havde et islæt af et maskulint snit. Derudover var den formmæssigt meget skulpturel i faconen, i form af de store ærmer og det runde snit. der var en kjole, som var iøjnefaldende. den havde smækbukse klap foran og store skinke ærmer.... en afstikker midt i den ellers så meget klassisk, moden og sikker kollektion.


Gaia.


Så gik turen i den hektiske modeuge til Nikolaj kirke hvor Gaia, havde valgt at afholde sit show. Fra Orglet kom tonerne af Night Train af Philip Glass og modellerne tog sit indtog. Som altid indeholdt kollektionen en masse strik, som efterhånden er Gaia `s signatur især i form af indstrikkede lommer, kraver og knapper, som var det en stregtegning. Inspirationen var Russisk konstruktivisme, som indeholder geometrisk orienteret kunst. Det kunne ses i de tværstribede former og geometriske linjer i kollektionen.
Der var bl.a. brugt farver i mørke blå, rød, sort, hvid, grå, army, orange og pastelfarver, som en skinnende bronze farve skabte stor kontrast til.
Kollektionen indeholdte meget korte kjoler, læder shorts, mini nederdele, stramme bukser, strikkede cardigans og skjorter. En gennemgående detalje på kjolerne og de lange bluser var de var længere for til end bag, det kan måske være upraktisk i forhold til nogle krops former. En anden detalje var bælter i skinnende metal look, som indsnørede taljen i nogle af de strikkede styles, en meget trendy kontrast. Mere kommerciel kollektion end tidligere, uden at miste det fine og inspirerende Gaia udtryk.

Velour.


Ved Velours show i The Royal Danish Academy, of Music, kom den endelig! Champagnen. Den var længe ventet og faldt i god jord og vi fik adskillige opfyldninger. Faktisk havde den været ude af syne ved de fleste andre shows, hvor der blev serveret øl, cola og Vitamin Water med liden syntetisk smag. Så det var med boblende humør vi satte os til rette i Wilhelm Lauritzens smukke koncertsal. Velour holder en enkel og klassisk stil, med kabelstrikkede cardigans på herresiden. I lys grå, vist med løse bukser i mørk let uldkvalitet. Sweatshirts med print, sat til karryfarvede bukser og petrolblå strik med hvid V-hals. Ørkenstøvlerne og trenchcoaten står godt til farvevalget i kollektionen.
Damekollektionen viste jakke/cape i hvid uldfilt, lysegrå ¾ lange frakker med raglan-snit og dragt i sort/blå pepitatern. Ligesom på herresiden, dominerede colour-blocking også her. Stærk gul strikbluse til sort vidde-nederdel og T-shirts kjole i brede striber i sort/cyclame. Her kom også et par bud på aftenmoden; en neon orange organzanederdel med sort bluse, virkede lidt malplaceret, men en chik corsagekjole med ballonskørt i fuchsiafarvet taft, var super raffi og kan bruges i mange sammenhænge.
Det var alt i alt, en fin kollektion, det nordiske islæt kan ses i tøjet, selvom kollektionen på sin vis har noget internationalt over sig. Det er lidt ”Mad Men” møder lidt 70-er hygge, blandet med 90- ernes College stil.
Det kan godt gå hen og blive lidt for hyggeligt, lidt kedeligt og måske en anelse sikkert. Men designer Per Andersson har en flot farveforståelse og tør på det område noget (hvilket man kunne ønske sig andre designere også turde...) i en tid, hvor mange andre vælger sort og grå.

New Generals.


Lørdag afholdte New Generals modeshow i Dansehallerne, som laver børnetøj til drenge og piger i 0-10 års alderen. Ord jeg vil knytte til dette brand er trendy, cool og omtanke bl.a. i form af de kun bruger GOTS-certificeret bomuld og går op i mindst belastning af miljøet. (de kalder det Ethicool)
Nogle friske andre lidt generte børn viste kollektionen frem, der var holdt i sort, grå og hvid.
Børnene var stylet med strik huer, fingerløse handsker og benvarmere, der var med til at give kollektionen et råt look. Pigerne var i kjoler med oversize lommer som bl.a. en effekt bag, hvor der var sat leggins til. Drengene var i t-shirts og leggins med sweatshirts over skulderen.
Designet var meget enkelt men peppet op med grafisk print af sommerfugle og biller, som stort format og all over print på bl.a. undertøjet.
Derudover så kollektionen rar og bekvem ud, som nok skyldes materialet i bomuld stretch og den løse pasform.
Sejt look og anderledes med brug af farverne sort, grå og hvid i stedet for pasteller og blok farver, man ofte ser i børnekollektioner.

Jeg ved godt at børn i dag hurtig bliver "voksne" eller vil være det og klædes som. Ved ikke om det skyldes samfunds udviklingen eller en påvirkninger fra ydre punkter. Dette er grunden til jeg godt kan lide børnetøj der er farverigt med et lege look. Det minder os om, at børn er børn og ikke små voksne. Det er stadig tilladt at lege og alvoren i livet kan tids nok komme sammen med det sorte og grå look. Jeg er derfor personligt lidt splittet i forhold til designet i New Generals, da jeg både synes det nye er fedt og godt med foandring, men det kan også blive for trist.