mandag den 30. december 2013

Lidt fra Stockholm...

Hvis man er på jagt efter vintage kjoler fra 30'erne eller sækkekjoler fra 60'erne, er Lisa Larsson, Bondegatan 48, Södermalm Stockholm, et sandt skatkammer - på de mange metervis bøjlestænger, hænger bøjlerne tæt med de skønneste kjoler fra 20'erne-70'erne. Alle i meget fin stand. I butikkens bagerste rum, hænger en overflod af paillet jakker i alverdens farver og mønstre. Der er noget for enhver. Endvidere bugner butikken af accessories, bælter, tasker og sko. Og læssevis af armbånd og andre smykker. Undertegnede fandt et par meget velholdte slangeskindssko fra starten af 1940'erne med høj hæl og den karakteristiske lave forfods-plateau til kun 200kr. Se mere her: http://www.lisalarssonsecondhand.com