Så er vi klar! Jul , nytår og januar er overstået. Nu er det tid til at se fremad! Mod nye tider. Udenfor er det koldt og blæsende, man slider sig gennem hverdagene som mere eller mindre ligner hinanden.
Midt i mørket er der heldigvis et stort lyspunkt. Modeugen kommer, der hvor det er allermest tiltrængt. Som et stort, varmt kys med glæde, varme og gensyn. Nu skal der opleves, kigges og mærkes. Designerne er klar med næste års mode, stylister, make-up artisker og modeller er super prof og leverer top-klasse shows over hele byen...dørene lukkes op til de nyeste og hotteste trends og brands i dansk mode.
NOM DE PLUME BY A. NASELLI.
Aw11 - Shinobi no mono.
Vi blev modtaget med Martini og venlige smil i Musikkonservatoriets hall. Modebranchen var mødt talstærkt op og blev hurtigt placeret på Musikkonservatoriets studiescene. Her blev vi mødt af ninja maskerede vagter med røde faner, som startede showet med kampdans. Første del af showet var modellerne klædt med rishatte, sumobryder-frisurer og japanske getas tapet fast til fødderne. Det understregede tøjet, de øst-inspirerede kimonoer i sort og hvid, ¾ lange bukser med vide ben. Jakker med plissé effekter i ryggen og dekadente corsage-buksedragter i sort og grå. En flagrende rustningsinspireret metaldragt førte os over i en verden af musketér-stil, fægtevizir og sjove flyverbriller. Høje hatte var bundet fast om hovedet med tørklæder. Stor-ærmede hvide, lette skjorter, posede knæbukser og jaket-veste. Stramme gamacher kombineret med lange tunika-skjorter. A. Naselli har fokus på det enkle og det voluminøse, vidde og komfort. Det krydres med maskulin dekadance, asiatiske islæt og historisk elegance. Designeren gjorde sin entré iklædt helt sort tøj, og med en sort tætsluttende maske under det safari-hat beklædte hoved. Man fik lyst til at se mere...her var så meget spændende og mystisk, så det er ikke sidste gang vi tryllebindes.
CPH VISION PRESS SHOW AW11.
Scenen var Under Uret på Københavns Hovedbanegård, da CphVision viste deres show onsdag aften. Tøjet var udvalgt fra Øksnehallens stande.
Der var liv og et leben af nysgerrige folk, der stimlede sammen, for at få et glimt, af hvad det var der skete. Nogle var på vej til toget, andre på vej hjem fra arbejde. Annonceringer fra DSB-højtalerne blandede sig med lyden af prustende damplokomotiver fra catwalkens højtalere. En stor stabel af gamle rejsekufferter var linet op og en lille piccolo med six-pence stod klar. Lokomotiv-støjen skiftede til razzle-dazzle swing musik. Modellerne kom ind, fik udleveret en kuffert og gik ned af catwalken, som om de lige var steget ud af orient-expressen. I stramme lady-like pencil-skirts og pudderfarvede bluser med puf-ærmer. Højtajlede bukser med vide ben og dobbeltradede slag. Rulamsvest og florlet Liberty-printet nederdel. Undervejs i vores ”rejse” skiftede stilen og blev mere kantet og skarp. Brede skuldre og kjoler i let tweed med stramme læderærmer, baggy bukser med bærestykke i læder. Super flot var specielt en læderkjole med store draperede skinkeærmer. Et fint bud på moden og gadebilledet generelt til næste år.
RÜTZOU AW11.
Susanne Rützou har været et kendt navn i dansk mode i mange år. Hvert år har hun vist sin nye kollektion frem ved store og flotte shows. Hendes let genkendelige stil, boheme møder vagabond, har i de senere år taget en udvikling mod det mere lady-like. Hendes kollektion AW11 tog udgangspunkt i 20-erne og 30-ernes Berlin, med en blød elegance. Fine toppe i flagermuse snit med flæser og fint printet satin. Kjoler med ¾ ærmer i koboltblå satin og draperede kjoler med fine ryg-effekter. Store delikate halssmykker gav kollektionen kant. Der var Marlene Dietricht inspirerede paillet jakker. Capes i grå strudsefjer ledte tankerne hen mod fordums filmstjerner. Rützou viste nogle store Poiret- inspirerede frakker i gylden brokade, samt lækre sorte rulams frakker. En skøn draperet jadegrøn kjole og gulvlange kjoler i carminrød afrundede showet. Skønt at se en designer der vælger at bruge farver, på en lækker og harmonisk måde.
DAVID ANDERSEN AW11.
Imperial Bio var proppet, da David Andersen præsenterede sin 3D film og efterfølgende modeshow. Store internationale designere har før benyttet sig af 3D effekten, men med David Andersens kombination, var det en fuldendt oplevelse. Fashion er blevet forenet med performancekunst! I år viste han både dame og herretøj som var i tråd med den stil, der kendetegner David Andersen. I øvrigt designerens første prêt à porter kollektion til kvinder. Og det lover godt - Stramme underdele og kantede skuldre. Læderkjoler med oxyderede lynlåse. Lækre pels-boleroer, draperede kjoler med store delikate glimtende halssmykker. Asymmetriske kjoler og haremsbukser med læg.
På herre-linien, sort jakke med læderærmer, store skuldertasker og stramme læderbukser. Hvide løse herreskjorter og lange sorte læderhandsker.
En stor visuel oplevelse, hvor rockchik møder minimalisme samt fashion og teknoligi forenes.
BENEDIKTE UTZON AW11.
Benedikte Utzon viste en lækker og gennemarbejdet kollektion i Aller Huset på Havneholmen. Hendes tanke er at tøjet skal bruges nu og her og i fremtiden. Derud over har hendes inspiration været elementer fra naturen. Et meget oplagt emne i en tid, hvor der er fokus på miljø og økonomisk ansvarlighed.
Her var en lækker syren farvet rulamsvest og ditto kjole med viddeærmer. Fantastisk pels i patchwork tibetlam i lilla/beige, fine strikkjoler med store kraver. Bredskuldrede læderjakker i beige/grå skind var sammensat med berberbukser. Jumbo-strik i hvid uld med lange frynser tilsat hotpants i guldpailletter, tilførte et klassisk og eksklusivt touch. Halsbånd og store, lyse tørklæder kantet med gyldne fjer samt meget brede læderbælter gav kollektionen et nordisk og enkelt udtryk.
ASTRID ANDERSEN AW11.
Der var dømt hiphop in the hood til Astrid Andersens show på Musikkonservatoriets studiescene. Meget passende var showet ledsaget af Gangsters Paradise, (fra filmen Dangerous Mind) spillet af Simon Bonde på Flygel.
Kommentatoren Bobby præsenterede de enkle modeller og styles gennem showet, som var det et dream team basket hold fra USA, der kom på banen.
Tøjet var inspireret af basketball og gangsta ghetto. Der var skijakker med hvide rævekraver, parkacoats med guldknapper og bling-bling lynlåse. Langskaftede skiluffer fungerede som ærmer til tank-toppe og netbluser. Neongule træningsbukser i mesh, nylon og army printet fleece. Showet overraskede ved at kombinere sportswear med imiteret persianerpels i koboltblå og chokoladebrun. Fedt show og cool stil! Vi gi´r den op for Astrid Andersen!
SPON DIOGO AW11.
Spon Diogo leverede et chikt og skarpt skåret show i Rådhushallen. Vi så igen deres skarphed i super pasform og flot symmetrisk tilskæring.
Showet startede med et sort/hvid tema og mundede ud i flaskegrøn. Silhouetten underbyggede renhed og minimalismen i materialer som skind, læder og pels. Langærmede sorte blondebluser og vandfaldstoppe i hulmønstret, transparent stof med grove lynlåse i ryggen blev kombineret med højtaljerede, gulvlange lædernederdele. Taljerede jaket-jakker og draperede nederdele i uld.
Det er en lækker kollektion, der mikser det rå og sexede, med det elegante og raffi.
STINE GOYA AW11.
Igen i år viste Stine Goya klasse med sit super gennemtænkte koncept.
Hun tager os hver gang med storm. Som, når hun gennem sit show, tager os med ind i sit univers og inspiration med en historiefortælling.
Koncertsalen på Musikkonservatoriet dannede rammen om showet. Et tikkende ur, tandhjul og forstørrede marionetdukker førte os ind i universet. Stine Goya har stadig fat i 80-er silhouetten, markerede skuldre i jakker, og buksedragter. Her var højtaljede bukser og to-farvede gamacher. Hendes grafiske print tog udgangspunkt i marionetdukkerne og gik i spænd med farverne i kollektionen. Kimonoer med store afstivede sløjfer satte fokus på taljen. Ligeledes jakker med draperede kraver. De gennemgående farver var rust over i bordeaux, carry og gylden. Modellerne bar hatte med rund puld og små marionetdukker hang i kæder fra deres hænder. Igen fantastisk show og performance fra Stine Goya.
BAUM UND PFERDGARTEN
AW11 - Black Bird.
Dejligt at se Baum und Pferdgarten tilbage på scenen igen med et show i modeugen. Deres nye kollektion har de kaldt for Black Bird, som visuelt kunne ses på to storskærme, hvor sorte fugle fløj rundt under showet. Kollektionen afspejlede inspirationen Black bird i form af en kort uldkjole og overdel med flagrende fjerlignende strimler, pelsveste der mindede om en fjerpragt og en vest med stor pels i ærmegabet, der fik tankerne hen på en fugleunge der har fået sine første dun. Det var som om, at den stærke designer duo fortalte os, at de er oppe at flyve igen, selv om de har justeret lidt på deres univers, men stadig med et stærkt udtryk. Kollektion var mere sort, sofistikerede og enkel end deres tidligere mere spraglede og sjove stil. Deres tidligere ånd var dog ikke gemt hel væk, da kollektionen også indeholdt sjove stribede elementer i form af en kort jakke, buks med smalle ben, tunika kjole og en strik bluse. Derudover viste de et sæt bestående af jakke og buks med bindebånd i taljen med et strejf af sportswear, nederdele, korte kjoler, leggins og cardigan i et zig-zag print der også mindede om strukturen i fuglens fjerpragt. Materialerne i kollektionen ballancerede mellem pels, skind, uld, strik og kvilt. Det kviltede materiale var et frækt og nyt element mellem de gentagende materialer vi har set gennem shows i modeugen 2011. Helle Hestehave og Rikke Baumgarten brugte kvilt i jakker der lignede et re-design af tidligere ”workwear” Thermo jakker, men med en mere sofistikeret kant, det fortalte en hel del om Baum und Pferdgarten…. They still going strong….. cool.
MAX FACTOR TALENT AWARD 2011
Makeup-brandet Max Faktor har de sidste par år lanceret I forbindelse med Copenhagen Fashion Week en talent pris, der sidste år gik til Wackerhaus, som designeren Trine Wakerhausen står bag. I år gik prisen 2011 til den norske Veronica B. Vallenes og som vinder af konkurrencen fik hun sit eget show. Juryen valgte hende, da hun forstår at fange tidsånden og kunne lide hendes enkle og elegante design. Hun blev hyldet af modebranchen, pressen og borgmester Frank Jensen gav også hende et par ord med på vejen, da hun viste hendes kollektion AW11 i Rådhushallen.
VERONICA B. VALLENES AW11
Til lyden af trommer trådte Modellerne med højt stylet hår og orange malet læber ud på catwalken til Veronica B. Vallenes show. Kollektionen bestod af højtaljede bukser, kapper, shorts, lange bukser og nederdele med vide, buksedragt, silkebluser med flagermus ærmer og oversize overdele. En masse wrap around-style med et islæt af nomade, som draperede sig skulpturelt om modellernes kroppe. Farverne var holdt i sart nude, hvid, sort, aubergine, camel og stærk orange. Sammen med materialerne uld, silke, mohair og cashmere var de med til at skabe en enkel, edgy, feminin og elegant stil. Der var dog enkle små detaljer, som var knap så skarpe, som resten af kollektionen, hvor materialet modarbejdede hendes ellers så fine snit og pasform, men alt i alt en helstøbt oplevelse.
Det var ikke kun kollektionen, som funklede i lyset fra catwalken men også de halssmykker modellerne bar under showet med store krystal lignende sten, der var specialdesignet af Bjørg Jewellery. Håber at se mere til Veronica B. Vallenes i fremtiden.
GAIA AW11.
Designeren bag GAIA, har speciale i strik og fortid hos Wood Wood og Stine Goya. Gaia Brandt Rasmussen, viste sit første show på Gasværkvejens skole. En fin, let og humoristisk kollektion i lette, lyse farver. Hendes udgangspunkt, var gamle fotos og mellemkrigstidens garderobe. Her var store rummelige herrebukser, med masser af rynk i taljen, forholdsvis i farver som rust, rosa og lilla. En kombination med buks foran og nederdel bag, eller omvendt, var et nyt og spændende element. De blev vist med finstrikkede bluser, hvor detaljer som lommer, kraver og knapper, var en del af mønstret og ikke havde anden funktion en at pynte. Farver som sart gul, mintgrøn, beige og rosa, spillede op til de mørkere underdele. Her var også lette mintgrønne blondenederdele og små undertøjs inspirerede toppe. En fin og glad kollektion, hvor sødme og nostalgi blandes med minimalisme, sød naivitet og humor. Vi glæder os allerede til at se mere fra Gaias univers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar